|
Elysium
En skattebegunstiget opsparingsordning .........
Bedemænd, der er medlem af Danske Bedemænd, kan tilbyde en opsparingsordning, som gør det muligt for det enkelte menneske selv at drage omsorg for udgiften til egen begravelse/bisættelse.
Med opsparingsordningen, som er godkendt af Told og Skattestyrelsen, kan man selv tilrettelægge, hvordan ens begravelse/bisættelse skal foregå, uden at skulle belaste sine efterladte med udgifter hertil. Indestående på opsparingskontoen er fritaget for beskatning og betragtes ikke som formue. Der er ikke fradrag for indskud. Opsparingen i Elysium sker på en spærret konto og har ingen indflydelse på tildeling af ydelser, som f.eks. hjemmehjælp, huslejetilskud, begravelsestilskud og andre offentlige ydelser.
Elysium administreres af Danske Bedemænd |