100 år med Gaardhøje Begravelsesforretning

Vi skal være der, uden at være der. Dét er bedemandens fornemste opgave.

Udsagnet kommer fra Hartvig Gaardhøje. Han er tredje generation af bedemænd i familien Gaardhøje i Holstebro, og for ham rummer sætningen hele essensen af det at være bedemand.

 

Med i gennemsnit en begravelse om dagen året rundt har familien Gaardhøje begravet mange tusinde borgere i Holstebro, siden snedkermester Poul Gaardhøje begyndte at snedkerere kister i 1912.

 

Den klassiske kistemodel, som de fleste benytter i dag, var også populær i 1912. Men ellers har bedemandsfaget ændret sig ganske meget de seneste 100 år.

Undtagen på ét punkt. Bedemanden skal være den usynlige hjælper i en svær situation. Diskret men effektiv og hjælpsom. Så er han der, uden at være der.

 

En god historie

Møbelsælgeren måtte hjælpe til

Da Gaardhøje var lige så meget møbelforretning som bedemandsforretning, var det ikke lige alle ansatte, som lønskede at have med begravelsesforretningen at gøre.

Men da den unge møbelsælger Erling Jensen en dag var sidste mand i butikken, og Poul Gaardhøje havde brug for en hånd til at lægge en afdød i kiste, var der ingen vej udenom. Han måtte hjælpe til.

 

I dag er Erling Jensen 74 år og har været bedemand sammen med tre generationer af bedemænd hos Gaardhøje.

 

Derfor hedder det en rustvogn

Ordet rust stammer fra Tyskland, hvor det betyder udrustning eller at forberede sig (at ruste sig).
Når konger og fyrster blev transporteret rundt i riget, medbragte man bagagen, maden og den militære udrustning i en vogn, som man kaldte rustvognen.

 

Senere begyndte man også at bruge vognene til at transportere rustninger og ammunition ud til soldaterne på slagmarken. Samme vogn tog de døde soldater med tilbage.

Old Gaardhoeje

Pogg

Hylde

Facade1

Kiste Bil

Fremtiden - En personlig kiste?