Priser

Priserne er baseret på størst mulig gennemsigtighed.

 

Honoraret er en fast pris for at assistere med ordning af begravelse og bisættelse. Honoraret er beregnet ud fra den tid, vi bruger til samtaler, til at koordinere, formidle og binde tingene sammen. Prisen er også incl. den tid vi står til rådighed.

 

Du kan kontakte os 24 timer i døgnet alle ugens dage. Der er ingen tillæg for aften- eller weekendarbejde. Der er heller ingen tillæg for fremvisning af afdøde i kapel, eller for udsyngning, og ingen tillæg for afholdelse af borgerlig højtidelighed.

 

De samlede udgifter til en bisættelse eller begravelse er sammensat af flere elementer med mange valgmuligheder. Der er ikke oplyst priser på annoncer, kistepynt, kranse, blomster, gravsten, mindesammenkomst, kremering samt priser på kirkegården. Disse priser kan variere meget, da der er stor forskel på den enkeltes ønsker og behov.

 

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få udarbejdet et overslag på de samlede udgifter, som er aktuelle i præcis din situation. En del af den service du får er bl.a. udlæg for betaling til andre leverandører, så I modtager én samlet regning.

 

I forbindelse med en samtale vil der altid blive udarbejdet et skriftlig overslag, så du er sikker på, hvad der er aftalt.

 

Offentlig begravelseshjælp

Afdøde, der efterlader sig ægtefælle eller børn under 18 år: Såfremt afdøde efterlader en ægtefælle eller børn under 18 år, udbetales en begravelseshjælp på kr. 10.750, hvis ægtefællernes samlede formue er under kr. 36.000. D.v.s. at begravelseshjælpen nedsættes med det beløb, hvormed ægtefællernes samlede formue overstiger kr. 36.000, således at begravelseshjælpen bortfalder ved en formue på kr. 46.750.

 

Personer på 18 år og derover: Der udbetales en begravelseshjælp på kr. 10.750, såfremt afdøde efterlader sige en formue på under kr. 18.050. Begravelseshjælpen nedsættes med det beløb, hvormed afdødes formue overstiger kr. 18.050, således at begravelseshjælpen bortfalder ved en formue på kr. 28.800.

 

Personer under 18 år: Uanset formue udbetales begravelseshjælp på kr. 9.000 til personer under 18 år.

 

Personer født før 1. april 1957: Begravelseshjælpen vil dog - uanset formueforhold - altid udgøre mindst kr. 1.050, såfremt afdøde er født før 1. april 1957.